Hvorfor en studerende?

At have en studerende stiller krav og sætter vores holdninger i perspektiv. Samtidig giver det os mulighed for at vise, at vi har en god pædagogisk arbejdsplads som er i konstant udvikling. Herigennem får vi mulighed for, at sætte vores præg på uddannelsen af pædagoger, da det er kommende kolleger vi modtager. Vi ser derfor frem til, at have studerende og dermed en oplagt mulighed for at få respons og konstruktiv ” feed back” på vores institution, og måden vi har valgt at gøre tingene på. Vi har i øjeblikket desværre kun studerende i første års praktik, da vi ikke mener vores børn kan profitere af den udskiftning, som lønnede studerende kræver.